Udstilling af dragter.
KunstLab lægger i juli måned lokale til en udstilling af dragter i forbindelse med Landsstævne Varde 2019.
Folkedans Danmark og Spillemandskredsen afholder Landsstævne i Varde i dagene 15.-19. juli og der forventes ca 650 folkedansere til stævnet.
I den forbindelse bliver der arrangeret der dragtudstillinger på KunstLab, Varde Bibliotek og Lokalhistorisk Arkiv.
De udstillede dragter er kopier fra Sydvestjylland, hovedtøjer, enkelte originale dragtdele, dukker i egnsdragter, faglitteratur og billedmateriale.
Der er informationer om Folkedans Danmarks Dragtudvalgs kursus i ”Håndarbejde med Tradition”, der er en praktisk og teoretisk uddannelse i gamle syteknikker til folkedragter.
På KunstLab vil der være arbejdende værksteder med gamle håndarbejdsteknikker, hvortil alle er velkommen til at komme og være med.
De arbejdende værksteder er åbne i dagene 15.-19. juli kl. 10-16
Udstillingen af dragter kan ses 10.-21. juli, hverdage kl. 9-17 og weekender kl. 12-16.