Musik & Billedskolen laver pop-op udstilling i KunstLab
Med titlen “Store Peter Edderkop” har to af Musik & Billedskolens billedkunsthold lavet en pop-op udstilling i KunstLab på Kulturspinderiet.
Udstillingen er lavet som en totalinstallation. En stor edderkop samler og overvåger udstillingsrummet, mens små og mindre edderkopper kravler omkring eller hænger i deres spind.
På væggene har eleverne lavet iagttagelsestegninger af edderkopper med blyant, og små tuschtegninger af mere eller mindre drabelige historier omkring edderkopper.
Ideen til udstillingen er udviklet i samarbejde med holdet for 5.-6. klasse og deres billedkunstlærer, Kate Skjerning, der inviterer til at opleve edderkoppe-gyset – hvis man tør!
Pop-op udstillingen er meget kort, den kan ses til og med torsdag d. 31. oktober.