Bjørn Thomsen er i gang med et værk til Foreningen KunstLabs projekt “TRÆ”

Foreningen KunstLab Varde er en forening for unge og voksne med interesse for at være aktiv med kunstneriske og kreative aktiviteter. Vore medlemmer er både kunstnere og amatører. Nogle er erfarne og andre er nysgerrige og helt nye indenfor det kunstneriske felt.

Medlemmerne arbejder med en række forskellige kunstarter som: maleri, skulptur, tegning, foto, papmaché, installationer mv. Vi arbejder løbende med nye kunstarter efter medlemmernes interesser og ønsker. Vi arbejder også gerne på tværs af kunstarter og erfaringer, fordi vi oplever, at det giver ny dynamik og kreativitet.

Vi har fælles værkstedsaktiviteter 3 gange ugentligt, hvor medlemmerne selv tilrettelægger omfanget af aktiviteter. Vi laver udstillinger, afholder workshops for børnehaver, skoler og for voksne, laver temaaftener og er med i fælles aktiviteter på KulturSpinderiet.

Vi har lokaler i huset KunstLab. Alle der bor i Varde Kommune kan blive medlem og få adgang til at bruge huset som en del af et foreningsfællesskab. Det koster 300 kr./år at blive medlem. Kontakt Elsebeth Hindsig ( privat@hindsig.dk ) hvis du vil vide mere.

Besøg foreningen på facebook