”Vesterhavsvæverne går i sort”
Medlemmerne af Vesterhavsvæverne har udfordret sig selv lidt ud over det sædvanlige med titlen på i januars udstilling i KunstLab.
”Vesterhavsvæverne går i sort” kan forstås såvel i konkret som i overført betydning. Der er vævet både beklædning og brugstekstiler, men også i billedvævene fabuleres der over den sorte farve og dens symbolske betydning.
– Vi har udfordret os selv på det tekniske område. Sort er en vanskelig farve at arbejde med. Det er ikke let at se de mørke tråde i det svindende lys, så der har iblandt været sukket noget rundt om ved vævene. Men vi glæder sig til at præsentere en smuk og homogen udstilling i KunstLab, siger Hanne Forsingdal fra Vesterhavsvæverne.
Ud over udstillingen holder væverne åbent Hus 7. januar kl. 10-15 i vævestuen på Kulturspinderiet, Stålværksvej 13B. Alle er velkomne til at komme og se, hvordan de store skaftevæve fungerer og hvorledes billedvævningen foregår.
Udstillingen kan ses 7. – 24. januar 2023
![](https://kunstlab.dk/wp-content/uploads/2022/12/vaever_inge_mortensen_DSCF5128-800x533.jpg)
Væver: Inge Mortensen
![](https://kunstlab.dk/wp-content/uploads/2022/12/vaever_connie_kock_DSCF5139-489x600.jpg)
Væver: Connie Kock
![](https://kunstlab.dk/wp-content/uploads/2022/12/vaever_marianne_petersen_DSCF5146-795x600.jpg)
Væver: Marianne Petersen
![](https://kunstlab.dk/wp-content/uploads/2022/12/vaever_anni_guldmann_DSCF5153-800x533.jpg)
Væver: Anni Guldmann